Helges side

 

 

Kaj Haagen: (p)

Kaj var vores første pianist. 

Han døde alt for tidligt omkring 1980.

 

 

Mogens Henriksen: (gt, p)

Mogens har spillet jazz hele sit liv. Han spiller

på alle instrumenter (dog ikke samtidig). I Traditionen Tro

sammenhæng spiller han guitar (Gibson)

Han har faktisk kendt orkesteret meget længe, idet han lavede et

"Radioportræt" af Traditionen Tro  allerede i 1978, hvor han var

programmedarbejder ved Danmarks Radio. 

Mogens døde i påsken 2007

 

 

Uffe Larsen: (p)

Uffe kunne garanteret spille klaver før han kunne gå, i hvert fald før han kunne snakke.
Han har spillet i diverse tyroler-, danse- og jazzbands indtil han kom med i TT omkring 1980.
Uffe spiller meget solo-klaver til fester, han er nok egnens mest ønskede og benyttede pianist.
Han spiller også trio med sine voksne sønner, og han er faktisk den eneste fra TT,
der faktisk har spillet i New Orleans.
Uffe er TinTin specialist, ja, han har faktisk selv skrevet en hel TinTin historie,
som delvis foregår i New Orleans. Uffe var ingeniør i Blåvandshuk Kommune,
men er nu sommerhusejer og efterlønner. Uffe forlader TraditionenTro i 2003

Død juli 2009

Torsten Andreasen (trompet)

Torsten kommer fra Ølgod.

Han har altid spillet og har optrådt i utallige orkestersammenhænge i Syd- og Sønderjylland. Torsten er meget habil på såvel trompet og kontrabas. Han havde i mange år en radioforretning i Ølgod, men har nu travlt med mange andre ting, hvorfor han (desværre) ikke ret tit er i stand til at spille med os. Han ophører med at spille i Traditionen Tro i løbet af 2007.

Torsten døde i oktober 2009

Erik Sørensen (klarinet og sang)

Erik er også en erfaren musiker. Han kommer fra Odense, og hans jazzinteresse startede,
da han som ung hørte Louis Armstrong spille i Fyns Forum. Han begyndte at spille
klarinet med lokale bands, og fortsatte naturligvis da han kom til Esbjerg.
Han spillede med flere kendte, lokale orkestre, indtil han i 1979 kom med i TT.
Erik er med til at tegne orkesterets profil, idet han også er vores sanger.
I nogle tilfælde laver han også selv tekster ( når han for eksempel har glemt sine
noder hjemme). Erik er pensioneret overlærer og (hvem skulle tro det) ganske
ny folkepensionist.

Erik døde i september 2012